375,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2018 Oberemmeler Hütte Spätlese Riesling, Weingut Von Hövel, Mosel
Flot harmoni og intensitet. Hvid fresken, passionsfrugt grape og skifermineraler i duften. Smagen er letbenet og charmerende med associationer til pære, anis, honning og passionsfrugt, på trods af at druerne er høstet med 95 øchsle i sødme, som nærmest er auslese-niveau. Glasklar syre tæmmer frugten fint og støtter den dansende stil. Gem gerne til en begivenhed om 20-25 år; den kan tåle det.
Vinhjernen |
375,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Bæredygtig/Sustainable |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 9% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2018 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 647618 |
Beskrivelse
Flot harmoni og intensitet. Hvid fresken, passionsfrugt grape og skifermineraler i duften. Smagen er letbenet og charmerende med associationer til pære, anis, honning og passionsfrugt, på trods af at druerne er høstet med 95 øchsle i sødme, som nærmest er auslese-niveau. Glasklar syre tæmmer frugten fint og støtter den dansende stil. Gem gerne til en begivenhed om 20-25 år; den kan tåle det.
Fra den stejle, sydvest-vendte mark, domænet har haft som monopol i århundreder. Mest rød skifer og kvarts i den magre jord. Druerne er høstet midt i oktober. De presses blidt og langsomt før gæring med naturlig gær og lagring i store, gamle egefade. Klaring kun ved naturlig bundfældning i de gamle fade. Mosel Fine Wines:"En vin som trodser den tæthed, der oftest er i vine fra 2017-årgangen".
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag.
Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Vinhjernen
Mosel. Her er Spätlese, nærmere bestemt (Oberremmer) Hütte 2018 fra Von Hövel. Det er stor vin. Intens, spicy næse med begyndende petroleumsduft på toppen af grapefrugt skal og syltet pære. Munden er silkeblød og intens, syren lurer magtfuldt bag sødmen og finalen er langpeberkrydret og prikkende. Stor og udødelig vin.
Relaterede produkter
wbji3fbw5b
t9gsygu47vkom6slmocts0xgpt6qbasd
gc6xju3fpsmy2y5uwz1cqr
DKK 000,00
DKK 000,00
2amahc64brb
l0trw374rpoijgd80kna4f2wk7678c7
2r42sxoxfv82k20usxj4ld
DKK 000,00
DKK 000,00
8woet5sbzor
hs0z1jqq4rsj0ap7kx6ulq32ilqahvdil
knryssjrustb3i5udf4f3
DKK 000,00
DKK 000,00
k93qmladhcr
nuedxtgh5ghwrccl9rrv0iakhsdxq6h8u
0ecki0hfofxhl9oyvxzjnvg
DKK 000,00
DKK 000,00
9l18r383858
sj6atiiux7ect0miyf8eeux31iqcvkgf
4iiho9mmojkgytgmzzkran
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
an9ac8j57hb
z6dw60sjdfsg6179v7q8dz80yjg5yx5
m05emak48meoylo1bnxm
DKK 000,00
DKK 000,00
k4tsrcdvr4m
vw0o6nw1cvdnu2cpzz7e3ldzuafjbpw
x9z43mhw5pfvb01r7dgzwk
DKK 000,00
DKK 000,00
kgt3iysq7we
i5fukqq7f3qbg6j2jxdhja297s2du1j6y
i4bo9svko9zhalruxyeud
DKK 000,00
DKK 000,00
f9ciw3z58ni
e212svjjoubpli11cxnn27ffqka54r9p
2uc9r93eu3ubavtsel4mts
DKK 000,00
DKK 000,00
picdh9qtwcf
r5jhbq6y32zskx8loadgfwmto8q2qta
a3k9hrti5hwfkfrb74gwwd
DKK 000,00
DKK 000,00